Eventyrdigtere og legender

: Brødrene Grimm, Berlin, 1855, 61×76, o, Staatlische Museen Preussicher Kulturbesitz, Berlin. Jacob (1785-1863) med hue og Wilhelm (1786-1859). Udstillet på Charlottenborg i 1856, solgt i 1883 for 400 kr. Brødrene har udgivet fantastiske eventyr og sagaer. Hvem kender ikke Askepot, Gåsepigen, Rapuntzel, Den lille Rødhætte eller Snevide? EJB var ven med brødrene.

: Brødrene Grimms portræt trykt på den sidste tyske 1000 markseddel før overgangen til euroen.

: Hans Christian Andersen (1805-1875), 1850, 99×61, o, Det Nationale Museum, Frederiksborg Slot.
Han er en verdensberømt eventyrdigter og hovedfigur i den danske guldalder. Hans Christian var nær ven af EJB og gudfader til hendes datter Agnete. Dette var hans favoritportræt.

: H.C. Andersen, 1869, (kun i sort/hvid kopi), o, privateje. Foto fra Birgit Poupliers bog “Kunst, kamp og kærlighed”. Han var meget tilfreds med maleriet og skriver “det er et storslaaet maleri” (dagbog 31.8.1869).

: H.C. Andersen læsende for fru Jerichaus børn, 1862, 49×60, o, H.C. Andersens Hus, Odense. Digteren læser eventyr om engle for Louise, som er syg med skoldkopper. Sophie og Harald siddende, Agnete, en anelse skeptisk, stående. I sin dagbog den 15. maj 1862 noterer Andersen: “…siddet for fru Jerichau fra 91/2 til 21/2, aldeles ødlagt deraf”. EJB viste billedet for dronning Victoria i London. Solgt i Danmark i 1883 for 375 kr.

: Havfrue, 1873, 96×126, o, s, Ny Carlsberg Glyptotek. Købt i 1877 for 3.000 kr af brygger Carl Jacobsen direkte hos kunstneren. EJB´s havfruemalerier var både inspireret af havfruen i byvåbnet fra hendes fødeby Warszawa og fra vennen, H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue”. Da H.C. Andersen så EJB`s havfrue første gang, skrev han i sin dagbog: “Havfruen er ganske mesterlig”. Et havfruebillede fik han som fødselsdagsgave. Han takkede EJB med et lille digt: ”Du råder over farvernes pragt!/ Du sjæl har i havfruens øjne lagt:/ Et blink fra sig selv. Fra åndens magt!/ Min tak i fattige ord er sagt”. En af “Havfruerne” blev købt af Wanda Zahrtman for 1200 Rdlr. (1,5 kg guld). Den halvnøgne havfrue var også udstillet i London og EJB tænkte, den kunne interessere shahen af Persien, som hun mødte i Buckingham Palace, men ”han gik forbi mig uden at ænse mig – jeg var vist ikke ung nok for at kunde tildrage mig hans opmærksomhed”. Brygger Carl Jacobsen tog senere havfrueemnet op og sagde til den unge billedhugger, Edvard Eriksen: “H.C. Andersen har skabt Den lille Havfrue i litteraturen, Fini Henriques i musikken, fru Jerichau i maleriet …. Nu skal du skabe hende i skulptur”. Og så stod hun, Den lille havfrue, i 1913 i bronze på Langelinie i København.

: Havfrue, 1863, 905×135, o, s, Fyns Museum (Odense Bys Museer) fra 1999. EJB´s havfruemalerier var både inspireret af havfruen i byvåbnet fra hendes fødeby Warszawa og fra vennen, H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue”.

: Havfrue, 97×130, o, utydelig signatur, tilhørte baronesse Else Lerche. EJB´s havfruemalerier var både inspireret af havfruen i byvåbnet fra hendes fødeby Warszawa og fra vennen, H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue”.

: Agnete og Havmanden, 1856, akvarel, s, privateje. ”Og hør nu, Agnete, hvad jeg vil sige dig: Og vil du nu være allerkæresten min?” Illustration til en skandinavisk folkevise. Agnete forelsker sig i en havmand og opholder sig på havets bund i 8 år indtil hun hører kirkeklokker, hvorefter hun forlader ham og de 7 børn, de har sammen. Visen var bl.a. inspiration til digt og drama af A. Oehlenschläger og H.C. Andersen, såvel som til en unik skulptur af Suste Bonnén placeret på bunden af Slotskanalen i København forestillende havmanden og hans syv sønner, som venter på at Agnete kommer tilbage. Og EJB skriver i “Brogede rejsebilleder” til sin egen datter: ”Min søde, danske Agnete, som saa rørende sang den gamle ballade om ”Agnete som fulgte havmanden paa havets bund” – Du, som fulgte din elskede husbond til det fjerne Persien – paa dig tænkte jeg”.

: Moder med sovende barn og en nisse (“Nissen vuggør barnet, medens Moderen er sovet ind”), 1859, blyant, s, Verso: Studie af arm. 19×20, Ny Carlsberg Glyptotek.

: Romantisk møde: et ungt par i omfavnelse i et landskab, 24×33, pen og brunt blæk over blyant, SMK.

: Tre badende nymfer i et vandløb i skoven, en pige kikker på, 20×26, o, s, privateje.

: Valkyrieridt (kun i sort/hvid kopi), 70×58 cm, o, s, privateje. 1901 tilhørte maleriet fru J. Schierbeck. Tre Valkyrier med vinger, med lancer i hænderne i et vildt angrebsridt på heste. Valkyrier er i den nordiske mytologi krigsgudinder, der skulle hjælpe Odins hær med at vinde den endelige kamp ved Ragnarok. Efter udstillingen i New Bond Street i London skrev Art Journal, juni 1871: ”The Valkyrie is spirited, and the Valkyrie`s horses are “wild and weird””.

: “Flora” med favnen fuld af blomster, 100×72, o, privateje. Flora var i den romerske mytologi gudinde for forår og blomster.

: Halgjerde fra Njáls islandske saga fra 1350, i folkedragt, 1861, 72×57, o, s, privateje. ” … Hun var smuk i ansigtet og hendes hår var som silke ..”. Billedet var udstillet på Charlottenborg i 1862. To af de andre islandske kvinder, som hun malede, var også udstillet på Charlottenborg i 1851 og 1854.