Moder Danmark, 1851, 149×119, o, s, Ny Carlsberg Glyptotek. Billedet blev i 1880 arvet af brygger Carl Jacobsen efter sin svigerfar, grosserer C. Stegmann. Bryggeren var så glad for billedet, at det hang i bryggeriets kontor og at han valgte motivet til sit våbenskjold, da han fik Storkorset af Dannebrog. Maleriet forestiller det stolte Danmark efter sejren over Slesvig ved Isted i 1850. Danmark ”fremtræder som en krigerkvinde – en valkyrie”, der bærer Dannebrog, vikingsmykke på panden og et sværd fra oldtiden, med hvilket hun ”værner om sit land og sine børn”. Billedet blev populært og kopieret overalt. Kvinderne fra Sønderjylland, som var indlemmet i Tyskland efter krigen i 1864, bar dette kontrafej på sine kjoler, når de besøgte København. EJB var glad for det danske flag: “mit kære Dannebrog, det flag, der er mig smukkere end noget andet i verden og skønnere end alle Italiens blomster”.
Skitse til Moder Danmark, 26×20, blyant, privateje, foto: Kvindemuseet. Hun har dog en anden stilling og andet hovedklæde end på det færdige billede.
Plakat udgivet i forbindelse med folkeafstemningen i Slesvig i 1920 om tysk eller dansk herredømme bruger EBJ’s motiv.
Sølvplaket udgivet i forbindelse med Carlsberg bryggeris 25 års jubilæum genbruger motivet fra Moder Danmark.
Kapskydningsmedalje i sølv fra Havredal 1891 genbruger motivet af Moder Danmark, forsiden skaaren af S. Lindahl, Bgs. 1199. Foto Bruun Rasmussen Auktioner.
Forsiden af medlemsblad for Dansk Folkeparti fra september 2000 med kopi af EJB’s billede.
En såret dansk kriger (fra den tabte krig mod Tyskland i 1864), 1865, 107×143, o, s, SMK, KMS852. EJB ramte plet igen. Billedet blev som hædersbevis købt af staten direkte hos kunstneren i 1867 for 2700 rigsdaler (ca. 3,4 kg guld). Kunsterinden anbefalede selv sit billede i brev til kultusminister: “en saaret dansk kriger, for hvem hans fæstemø læser en salme, og er af kunstnerne erklæret for mit bedste arbejde, hvorfor jeg synes, at netop dette billede, tillige på grund af æmnet, der jo maa have særskilt interesse for hver dansk, egner sig til at repræsentere mig i det kgl. danske Billedgalleri.” (29.12.1866 til kultusminister Rosenørn-Teilmann) “Når man denne gang valgte at erhverve et maleri af EJB, skyldes det måske, at nederlagsmotivet med et såret men ikke dødelig såret soldat/nation, der ser ud til at overleve, hvis den nødvendige omsorg og rette tro kan mobiliseres, levede op til tidens behov for lindring og opbygelse. Det nationale indhold og behovet for national samling efter det forsmædelige nederlag i 1864 var åbenbart i stand til at overskygge de internationale referencer – tyskheden, der blev nævnt som hovedanken mod EJB af de kunstnere og kritikere, der foretrak en mere nationalt indadvendt kunst. Jerichau Baumanns kosmopolitiske indstilling kom i øvrigt til udtryk året efter udførelsen af En såret dansk kriger, hvor hun deltog i en udstilling i Berlin til fordel for den prøjsiske hær” (Peter Nørgaard Larsen, samlings- og forskningschef, SMK). Billedet var på Verdensudstillingen i Paris i 1867, hvor det med H.C. Andersen ord “vækker mest opmærksomhed” (dagbog 17. april 1867), og i Amsterdam vinder det guldmedalje. Som hædersbevis købt af staten direkte hos kunstneren i 1867 for 2700 rigsdaler (ca. 3,4 kg guld), SMK. Billedet var på Verdensudstillingen i Paris i 1867, hvor det med H.C. Andersen ord “vækker mest opmærksomhed” (dagbog 17. april 1867), og i Amsterdam vinder det guldmedalje.
En såret dansk kriger (Efter det tabte slag), 1879, 183×142, o, s, privateje. Solgt i 1883 for 800 kr. EJB’s to fædrelande oplevede samme år 1864 to smertende nederlag: Polen mod Rusland og Danmark mod Tyskland.
Polsk familie på ruinerne af sit afbrændte hus, 1844, o, Landsdowne Collection, London, nu ukendt opholdssted. Et af to af EJB`s sbilleder fra Kunstakademi Düsseldorf, købt af markis Henry Petty Landsdowne. Baggrunden for billedet er den polske opstand i 1830-31 mod den russiske besættelse. Polen, en af de største europæiske magter i det XVI og XVII århundrede, blev i 1795 endegyldigt delt mellem Rusland, Preussen og Østrig. Under Napoleon Bonaparte genopstod Polen delvist som Storhertugdømme Warszawa, men efter Wien traktaten 1815 blev den enevældige russiske zar Aleksander I den konstitutionelle konge i Polen. Hans efterfølger fra 1825, Nikolaj I, tog ikke længere hensyn til grundloven og fremkaldte derved polsk opstand, som zarens general, fyrst Ivan Paskevitsch druknede i blod. EJB, som teenager, var vidne til dette. I sin bog fra 1881 “Brogede rejsebilleder” skriver EJB: “Jeg i min ungdom havde malet to polske billeder, der foranledige et slags exil for mig, idet fyrst Paskevitsch, Polens statsholder i hin tid, havde sagt til min fader i anledning af, at jeg skulde hjem fra Düsseldorf, hvor hine billeder vare udført: “Votre fille n´á pas eu les verges, elle les aura!” (“Deres datter har ikke fået en omgang prygl, det får hun!”) Sagt i parentes, det var samme Paskevitsch, der til sit gods, Homel ved Uralbjergene, stjal en ridderstatue af den polske helt fyrst Poniatowski, udført af Bertel Thorvaldsen. Statuen er efter Første Verdenskrig blevet ført tilbage til Warszawa, og en gipsafstøbning kan ses i Thorvaldsens Museum i København.
Dreng med trompet, 45×34, o, s, privateje. Drengen indgik angiveligt i det andet, store afgangsbillede fra Düsseldorfs Kunstakademi: ”En polsk kvinde flygtende med sine børn fra sit ødelagte hus” (under den polske opstand mod russerne i 1830-31).
Moder Polen (skitse), 1857, 40×32, o, s, privateje. Udstillet første gang som Finis Poloniæ i “Den danske, svenske og norske kunst” på den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København 1872. Bondepigen, EJB’s ufri fædreland, bekymret, iklædt polsk hvidt-rødt flag. Ørnen, Polens statsvåben, er forpjusket, spørgende, men parat til at flyve igen, sorte skyer, men lys (håb) i horisonten. Le og kornneg (høsten) kan være symboler for døden (finis Poloniæ) eller dommedag med frelse eller fortabelse. Tiden løber (ud?), som vandet fra den væltede amfora. EJB fik nok ikke en sponsor eller bare tid til et fuldendt maleri.
En dreng og en pige i polske folkedragter med blomster og en kage banker på døren, 1867, 27×21, o, s, privateje.
Britannia, havets hersker, 1873, 216×162, o, s, Kunsten, Museum for Moderne Kunst, Aalborg. Rule Britannia blev udstillet i Berlin, men EJB var klar over, at det ikke havde chance for succes i England, hvor ideen tidligere var blevet (mis)brugt af dårlige malere.
