Brødrene Grimm, Berlin, 1855, 61×76, o, Staatlische Museen Preussicher Kulturbesitz, Berlin. Jacob (1785-1863) med hue og Wilhelm (1786-1859). Udstillet på Charlottenborg i 1856, solgt i 1883 for 400 kr. Brødrene har udgivet fantastiske eventyr og sagaer. Hvem kender ikke Askepot, Gåsepigen, Rapuntzel, Den lille Rødhætte eller Snevide? EJB var ven med brødrene.
Brødrene Grimms portræt trykt på den sidste tyske 1000 markseddel før overgangen til euroen.
Hans Christian Andersen (1805-1875), 1850, 99×61, o, Det Nationale Museum, Frederiksborg Slot.
Han er en verdensberømt eventyrdigter og hovedfigur i den danske guldalder. Hans Christian var nær ven af EJB og gudfader til hendes datter Agnete. Dette var hans favoritportræt.
H.C. Andersen, 1869, (kun i sort/hvid kopi), o, privateje. Foto fra Birgit Poupliers bog “Kunst, kamp og kærlighed”. Han var meget tilfreds med maleriet og skriver “det er et storslaaet maleri” (dagbog 31.8.1869).
H.C. Andersen læsende for fru Jerichaus børn, 1862, 49×60, o, H.C. Andersens Hus, Odense. Digteren læser eventyr om engle for Louise, som er syg med skoldkopper. Sophie og Harald siddende, Agnete, en anelse skeptisk, stående. I sin dagbog den 15. maj 1862 noterer Andersen: “…siddet for fru Jerichau fra 91/2 til 21/2, aldeles ødlagt deraf”. EJB viste billedet for dronning Victoria i London. Solgt i Danmark i 1883 for 375 kr.
Havfrue, 1873, 96×126, o, s, Ny Carlsberg Glyptotek. Købt i 1877 for 3.000 kr af brygger Carl Jacobsen direkte hos kunstneren. EJB´s havfruemalerier var både inspireret af havfruen i byvåbnet fra hendes fødeby Warszawa og fra vennen, H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue”. Da H.C. Andersen så EJB`s havfrue første gang, skrev han i sin dagbog: “Havfruen er ganske mesterlig”. Et havfruebillede fik han som fødselsdagsgave. Han takkede EJB med et lille digt: ”Du råder over farvernes pragt!/ Du sjæl har i havfruens øjne lagt:/ Et blink fra sig selv. Fra åndens magt!/ Min tak i fattige ord er sagt”. En af “Havfruerne” blev købt af Wanda Zahrtman for 1200 Rdlr. (1,5 kg guld). Den halvnøgne havfrue var også udstillet i London og EJB tænkte, den kunne interessere shahen af Persien, som hun mødte i Buckingham Palace, men ”han gik forbi mig uden at ænse mig – jeg var vist ikke ung nok for at kunde tildrage mig hans opmærksomhed”. Brygger Carl Jacobsen tog senere havfrueemnet op og sagde til den unge billedhugger, Edvard Eriksen: “H.C. Andersen har skabt Den lille Havfrue i litteraturen, Fini Henriques i musikken, fru Jerichau i maleriet …. Nu skal du skabe hende i skulptur”. Og så stod hun, Den lille havfrue, i 1913 i bronze på Langelinie i København.
Havfrue, 1863, 905×135, o, s, Fyns Museum (Odense Bys Museer) fra 1999. EJB´s havfruemalerier var både inspireret af havfruen i byvåbnet fra hendes fødeby Warszawa og fra vennen, H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue”.
Havfrue, 97×130, o, utydelig signatur, tilhørte baronesse Else Lerche. EJB´s havfruemalerier var både inspireret af havfruen i byvåbnet fra hendes fødeby Warszawa og fra vennen, H.C. Andersens eventyr “Den lille havfrue”.
Agnete og Havmanden, 1856, akvarel, s, privateje. ”Og hør nu, Agnete, hvad jeg vil sige dig: Og vil du nu være allerkæresten min?” Illustration til en skandinavisk folkevise. Agnete forelsker sig i en havmand og opholder sig på havets bund i 8 år indtil hun hører kirkeklokker, hvorefter hun forlader ham og de 7 børn, de har sammen. Visen var bl.a. inspiration til digt og drama af A. Oehlenschläger og H.C. Andersen, såvel som til en unik skulptur af Suste Bonnén placeret på bunden af Slotskanalen i København forestillende havmanden og hans syv sønner, som venter på at Agnete kommer tilbage. Og EJB skriver i “Brogede rejsebilleder” til sin egen datter: ”Min søde, danske Agnete, som saa rørende sang den gamle ballade om ”Agnete som fulgte havmanden paa havets bund” – Du, som fulgte din elskede husbond til det fjerne Persien – paa dig tænkte jeg”.
Moder med sovende barn og en nisse (“Nissen vuggør barnet, medens Moderen er sovet ind”), 1859, blyant, s, Verso: Studie af arm. 19×20, Ny Carlsberg Glyptotek.
Romantisk møde: et ungt par i omfavnelse i et landskab, 24×33, pen og brunt blæk over blyant, SMK.
Tre badende nymfer i et vandløb i skoven, en pige kikker på, 20×26, o, s, privateje.
Valkyrieridt (kun i sort/hvid kopi), 70×58 cm, o, s, privateje. 1901 tilhørte maleriet fru J. Schierbeck. Tre Valkyrier med vinger, med lancer i hænderne i et vildt angrebsridt på heste. Valkyrier er i den nordiske mytologi krigsgudinder, der skulle hjælpe Odins hær med at vinde den endelige kamp ved Ragnarok. Efter udstillingen i New Bond Street i London skrev Art Journal, juni 1871: ”The Valkyrie is spirited, and the Valkyrie`s horses are “wild and weird””.
“Flora” med favnen fuld af blomster, 100×72, o, privateje. Flora var i den romerske mytologi gudinde for forår og blomster.
Halgjerde fra Njáls islandske saga fra 1350, i folkedragt, 1861, 72×57, o, s, privateje. ” … Hun var smuk i ansigtet og hendes hår var som silke ..”. Billedet var udstillet på Charlottenborg i 1862. To af de andre islandske kvinder, som hun malede, var også udstillet på Charlottenborg i 1851 og 1854.
