Dronning Caroline Amalie (1796-1881), enke efter kong Christian VIII, 1849, o, Christianborg Slot. H.C. Andersen anbefalede EJB til dronningen. Billedet blev i 1851 udstillet i Charlottenborg og i juni 1852 i London personligt overrakt til dronning Victoria af England. Ved denne lejlighed udstillede EJB sine billeder i Bridgewater Gallery med success, hvilket bekræftes af et notat i The Times: “The best proof that can be adduced of their excellence is to be found in the fact that they stand surrounded by the terrible competition of those great masterpieces of art in which the Bridgewater Gallery abounds, and yet forcibly attract the visitor.” Efter Victorias død blev dronning Caroline Amalie’s billede returneret til Statsinventariet i Danmark og vist i 1893 i København ved udstillingen “Fra 48”.
Kong Frederik VII (1808-1863), 1863, ca. 300×400, o, Christiansminde i Jægerpris fra 2007. Kongen fandt, at dette var det bedste portræt af ham. “Kongen havde skænket det til Sir Morton Peto i England … i taknemlighed for hans virke for den danske stats jernbaner”. Billedet blev returneret til udenrigsministeriet i 1993 (Birgit Poupliers bog “Kunst, kamp og kærlighed”).
Lensgrevinde Louise Christine Daner (1815-1874), 1856, 62×50, o, s, privateje. Kong Frederik VII´s hustru “til venstre hånd”. Grevinden, med borgeligt navn Louise Rasmussen, var uægte datter af en københavnsk grosserer og blev balletdanser. Hun fik en søn, Carl, i en ikke ægteskabelig forbindelse med ejeren af Berlingske Tidende, Johan Berlinger, og lærte gennem ham den daværende kronprins, senere kong Frederik VII, at kende. Regeringen forsøgte at forhindre ægteskabet, men kongen udnævnte Louise til lensgrevinde af Danner og giftede sig “til venstre hånd”. Deres børn skulle ikke kunne arve den danske trone. Kongeparret blev chikaneret af adelen og det højere borgerskab, men nød stor popularitet i resten af befolkningen. Grevinden testamenterede slottet Jægerspris til “fattige og efterladte piger” og oprettede en stiftelse og Dannerhuset for “fattige fruentimmere af arbejderstanden”. Huset rummer nu voldsramte kvinder.
Lensgrevinde Louise Christine Danner (1815-1874), 1856, 63×52, o, s, privateje.
Dronning Louise af Danmark (1817-1898), 1881 i festdragt, o, s, Amalienborg Slot. Louise var prinsesse af Hessen-Kassel før sit giftermål med senere kong Christian IX. Hun blev kaldt “Europas svigermor”, da fire af hendes børn besteg troner i England, Rusland, Grækenland og Danmark. En femte, Valdemar, afslog at blive Bulgariens konge. Hendes barnebarn Carl blev valgt til Norges konge og tog navnet Haakon VII. Louise var livslang veninde med EJB.
To døtre af kong Christian IX og dronning Louise: Prinsesse Alexandra (1844-1925), senere dronning af England, og Dagmar (1847-1928), senere zarina af Rusland, o, s. De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg. Alexandra blev af sin far, kong Christian IX, kaldt “den kloge” og Dagmar “den kønne”.
Prinsesse Alexandra (1844-1925), senere dronning af England og kejserinde af Indien, 1861,62×55, o. Dronning Victoria af England fik billedet i 1862 sammen med et brev fra datteren, den preussiske kronprinsesse Victoria, som blev udpeget til “Kirsten giftekniv” og skulle finde et egnet emne for sin bror, senere konge Edvard VII. Kronprinsessen skriver: “By the message I will send you a little oil sketch of Princess Alix wh. is like though not flattering and (not?) well done, it is by an artist in Copenhagen a Mme. Jerichau but certainly is like.” Billedet gjorde godt indtryk på dronning Victoria, selve “Alix” gjorde godt indtryk på kronprinsen, og parret blev gift i 1863. De fik 3 sønner samt 3 døtre, bl.a. Maud, senere dronning af Norge. Alexandra var så populær, at da hun efter de mange fødsler blev halt, blev hendes gang den højeste mode i England.
Prinsesse Alexandra, senere dronning af England (1844-1925) i bryllupskjole, o.
Prinsesse Alexandra, senere dronning af England, 64×56, o, De Danske Kongers Kronologiske Samling. Foto Amalienborg Museet.
Ung pige, formentlig 11 årig prinsesse Maud (1869-1938), senere dronning af Norge, 30×24, o, signeret “Elisabeth”. På bagsiden af blændrammen findes en etiket med inventarsnummer “A 57” fra De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg, indtil 2014 ejet af efterkommere af kong Frederik VIII, nu privateje. Pigen har lighed med fotografier af prinsesse Maud, barnebarn til dronning Louise af Danmark. “Fru Jerichau malede flere gange Alexandra og Dagmar … samt deres børn i de respektive lande” (fra kataloget over udstillingen på Øregaard Museum i 1997). På Amalienborg findes der mange portrætter af den kongelige familie udført af EJB og signaturen “Elisabeth” antyder en fortrolighed med den formodede opdragsgiver, veninden dronning Louise.
Kronprins, senere kong Frederik VIII af Danmark, 1852, o, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg. I 1852 blev arvestriden hvem skal efterfølge den barnløse kong Frederik VII afgjort ved at pege på prins Christian gift med prinsesse Louise, EJB´s veninde. I denne anledning blev deres 9-årige søn Frederik, den kommende kronprins, portrætteret. Han blev kaldt den evige kronprins, da han måtte vente på tronen indtil 1906.
Hertuginde Thyra af Cumberland (1853-1933) som barn, 1854, o, s, De Danske Kongers Kronologiske Samling, Amalienborg. I museets database noteres: “… Blå øjne, gult hår redt frem over panden og til siden, åben rød mund, lys karnation med rødt på kinder, skygge på kind og tinding. Hvid kjole med kniplingsbesætning på brystet, lyserøde skuldersløjfer og lyserød skærf. Lyseblå baggrund”. Prinsessen var den yngste af de tre døtre af kong Christian IX og dronning Louise: hun var afholdt og kongen omtalte hende som “den gode”, mens Alexandra ifølge ham var “den kloge” og Dagmar “den kønne”. Som 18-årig fik Thyra angiveligt et uægte barn med en løjtnant hos Garderhusarerne, der som følge af skandalen hængte sig. Barnet blev født under stort hemmelighedskræmmeri i Athen og bortadopteret til en familie i Danmark. I 1878 blev Thyra gift med kronprinsen af Hannover, hertug af Cumberland, Ernst August. Ægteskabet var en torn i øjet for Preussen, som havde annekteret kongeriget Hannover. Den danske regering var derfor bekymret over at Preussen kunne finde på at ophæve artikel 5 i Pragfreden fra 1866 mellem Østrig og Preussen. Artiklen fastslog, at den nordlige del af Slesvig igen kunne forenes med Danmark efter en folkeafstemning, og blev til efter pres af den franske kejser Napoleon III. Om Thyras ægteskab var påskuddet til at artikel 5 blev ophævet samme år (men kundgjort året efter) strides man om. Preussen havde aldrig reelt vist vilje til afståelse af Nordslesvig.
Prins Valdemar (1858-1939) som barn, o, s. I 1886 blev Valdemar valgt til konge af Bulgarien, men afslog for at ungå en mulig konflikt med sin bror Georg I af Grækenland. Prins Valdemar blev gift i 1885 med den katolske prinsesse Marie af Orleans, barnebarn af kong Ludvig-Filip af Frankrig. De tog bolig i Det Gule Palæ og på Bernstoffs Slottet. Marie opnåede stor popularitet i Danmark og hendes buste er opstillet på Langelinie i København. Efter aftale med paven blev deres fire sønner opdraget protestantisk og datteren katolsk. I 1923 blev prins Valdemar ruineret som følge af Landmandsbankens krak.
Prins Valdemar (1858-1939), 89×70, o. Findes også som træsnit udført af H.P. Hansen i 1871. Prinsen er afbildet omviklet af Dannebrog, med havet og en fregat i baggrunden. Havet var hans store interesse, han sejlede allerede som 14 årig med fregatten “Sjælland” på togt og endte i 1918 som admiral. Maleriet tilhørte dronning Alexandra af England og hang over den ene dør i The Princess of Wales´s private sitting-room in Marlborough House. Efter dronning Alexandras død er maleriet arvet af Valdemars søn, prins Erik og befinder sig nu på Sanderumgård.
Dronning Olga af Grækenland (1851-1926), 1867, 56×67, o, s, udstillet på Charlottenborg i 1870, SMK. Olga blev gift i 1867 med danskfødte kong Georg I af Grækenland. Hun blev født som russisk storfyrstinde, broderdatter af zar Alexander II af Rusland, og boede i Warszawa sammen med sin far, statsholder i Polen, indtil den anden polske opstand mod de russiske undertrykkere i 1864. EJB, som var født i Warszawa og Olga, som boede i Warszawa, har sikkert haft nok at snakke om under malerseancerne. Der findes 3 portrætter af Olga. Et blev givet til hende selv, et til en amerikaner, der i Athen tilbød en betydelig sum penge, og et beholdt EJB. Billedet var så vellykket, at kong Georg I tog det med til Danmark og skænkede det til sin moder, dronning Louise. Det hang i den kongelige lejlighed på Christiansborg Slot. I forbindelse med slotsbranden i 1884 blev billedet beskadiget af gnister og skåret ud af den oprindelige blændramme. Det billedet, som Jerichau ejede, blev solgt i 1883 for 140 kr.
