Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), selvportræt 1850, 53×84, o, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Solgt i 1883 for 220 kr. H.P. Hansen har udført litografi af selvportrættet. Foto Kit Weiss.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), selvportræt, s.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), selvportræt med palet foran staffeli, 1858, 90×60, o, Fyns Kunstmuseum.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), selvportræt, 9×6, blyant, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), selvportræt, 6×4, o, usigneret. Museum Vestfyn. Billedet har tidligere tilhørt en niece til til EJB’s ægtefælle.
Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881), selvportræt i profil (ca. 30 år), 55×35, kul på papir, privateje.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), 1846, o, 142×95, SMK, KMS1093. Gave 1876 fra brygger J.C. Jacobsen. “EJB har malet flere portrætter af J.A. Jerichau, men dette, formodentlig malet kort tid efter deres ægteskab i 1846, er det mest ambitiøse. Han er fremstillet siddende i sit værksted/atelier i Rom og til venstre bag ham ses en skitse til en af de skulpturer, der sikrede ham det store nationale og internationale gennembrud: Hercules og Hebe. Portrættet føjer sig til periodens romantiske kunstnerportrætter, og typen kendes bl.a. fra samtidige portrætter af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen, der på mange måder var Jerichaus store forbillede men også den kunstner Jerichau hele tiden blev målt i forhold til og som han prøvede at distancere sig fra. Den kunstneriske skaberkraft udtrykkes både i den dynamiske stilling og ansigtens og blikkets opadvendte retning. Siddende med en lerklump i den ene hånd og en modellerpind i den anden venter kunsteren på den guddommelige inspiration, der skal hjælpe ham til at skabe det næste værk. Portræt er betegnet Hamburg 1846, så det må være malet færdigt under deres korte ophold i Hamburg i efteråret 1846 på vej til Danmark” (Peter Nørgaard Larsen, samlings- og forskningschef, SMK). Der er også kærlighed til J.A. Jerichau, som spejles i billedet.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau, ca. 1846, 60×48, o, s, Ny Carlsberg Glyptotek.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), 1853, 45×35, o, s, privateje.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), 43×35, o, privateje.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), o, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot. Foto Kit Weiss. “Kærligheden ruster ikke.”
Jens Adolf Jerichau (1816-1883), 43×35, o, s, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Jens Adolf Jerichau (1816-1883), o, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), o, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), o, 43×35, privateje.
Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883) liggende på en sofa og læsende en avis (Berlingske), 1863, blyant, s, 19×24, købt hos Wangs Kunsthandel i 1945, SMK.
Sønnen Thorald (1848-1909) som voksen, o, privateje. Foto Kvindemuseet. Han svigtede “paletten for klaviaturet”. Thorald opfandt grammophonskiven i 1879 og et treliniet, i stedet for femliniet, nodesystem, som dog ikke slog an. Han var koncertpianist med engagementer i Tyskland og USA, organist og komponist. Hans søn, Jens Adolf Jerichau (1890-1916) blev, støttet finansielt af sin onkel Holger, en succesfuld maler ligesom sin farmor.
Skovsceneri med sønnen Thorald (1848-1909) som barn og italienerinder, 1848, 100×131, o, s, privateje.
Sønnen Thorald (1848-1909) som barn, 49×39, o, privateje.
Formodentlig sønnen Thorald (1848-1909) som dreng, ufuldført portræt, 1860, 95×64, o, SMK.
Sønnen Thorald (1848-1909) som ung mand 56×64, o, Fyns Kunst Museum.
Sønnen Harald (1851-1878) som barn, 4×4, olie på pap/papir, s. Billedet er placeret i en sølvbroche omgivet af små granater, Museerne Vestfyn. Ejet tidligere af Julie Jerichau, en niece til EBJ’s ægtefælle.
Sønnen Harald (1851-1878) som barn med engelvinger, 16×26, blyant og akvarel, s, privateje.
Sønnen Harald (1851-1878) med engelvinger, 1855, 31×26, o, s, Museerne Vestfyn.
Sønnen Harald (1851-1876) på sit dødsleje, 1878, blyant, Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot.
Svigerdatteren Marie (Mimi) Kutzner, (1851-1876), 1870, o, privateje. Hun var Haralds forlovede og fra 1875 hustru. Harald har forelsket sig i Marie, skønt hun var hans kusine, allerede som 15-årig. Deres førstfødte søn døde vuggedøden efter 3 måneder og den anden sammen med Marie i barselssengen i 1876. Billedet blev frembragt på kun 8 timer. Maria forsøgte at trøste sin mand med en digt “om lille Hjalmar i himmelen, der bad faderen ikke at græde mere; thi han saae, at der var en lille engel der oppe, som snart kom ned for at trøste ham” (fra EJB`s bog “Til erindring om Harald Jerichau”). Den anden søn døde sammen med Marie i barselssengen i 1876. EJB var glad for Marie: “Hvem erindrer ikke den elskelige, fine, aandeligt begavede pige med de drømmende øjne, hvoraf det ene af og til kunde se lidt forkert, hvilket klædte hende saa yndigt, og den lille usikkerhed i blikket … gav hende udtrykket af en, det maatte værnes om, … det var ret den hustru, Harald skulde have” (fra “Til erindring om Harald Jerichau).
Datteren Agnete som voksen, 1871, 54×43, o, signeret, privateje. Udstillet på Charlottenborg nr. 342.
Hun var H.C. Andersens gudbarn og blev uddannet kunstmaler og forfatter. Agnete havde, som sin moder, let ved at male og skrive og lignende hende med sin foretagsomhed, temperament og nomadeliv. Hun fulgte sin mand A.F. Læssøe til Persien og Indien og skrev bøger med egne illustrationer om sit ophold der: “Fra Persien”, “Et glimt af Hindostan” og “Haremsbesøg og djungleliv i Radjputana”.
Pige, formentlig datteren Agnete (1853-1897), leger med kat, omgivet af legetøj, 1855, 65×69, o, s, privateje.
Datteren Agnete (1853-1897) som barn iført sin faders kappe og hat og med stok i hånden, 1861, 48×42, o, s, privateje.
Pige, formentlig datteren Louise, med mors skitsebog, 51×47, o, privateje. Foto Kvindemuseet Aarhus.
Datteren Louise (1856-1891), o, s, privateje. Foto Kvindemuseet. Hun var guddatter af dronning Louise, som var veninde med EJB. Datteren er også fremstillet på billede “H.C. Andersen læsende for fru Jerichaus børn”, hvor Louise var syg af skoldkopper. Hun blev senere psykisk syg og endte livet på sindssygehospital.
Datteren Sophie von Holstein-Rathlou (1859-1944), 63×54, o, s, smuk ramme udskåret med vedbends ranker, privateje. EJB har gennem sin veninde dronning Louise og kong Christian IX udvirket, at Sophie inden brylluppet med hofjægermester Emil von Holstein-Rathlou i 1878 blev indskrevet i den danske adel og udnævnt til hofjægermesterinde. Som følge af dette kunne børnene arve faderen, kendt som “Herremanden”, en af de rigeste og mest excentriske mænd i Danmark. Ved brylluppet spillede Thorald Jerichau orgel og Holger Jerichau sang.
Pige, formentlig datteren Sophie (1859-1944), læser i poesibog, 1873, 50×42, o, s, privateje. I forbindelse med udstilling i Kvindemuseet i Aarhus i 20011 mente man, at pigen er EJB`s datter Sophie.
Formentlig datteren Sophie, der fletter sit hår, 31×25, blyant, s, E. og J.A. Jerichau, dvs. hun er tegnet i fælleskab af kunstnerparret, SMK.
Datteren Sophie, 55×46, o, s, privateje.
Emil von Holstein-Rathlou (1849-1919), hofjægermester, Sophies mand, 1876, ca. 210×140, o, s, privateje. Der er nyligt udgivet en bog om den excentriske ægtefælle: “Herremanden” af J. Laursen og E. Schmidt, Gads Forlag, 2014.
Portrætter af datteren Sophie og svigersønnen Emil von Holstein-Rathlou på en bemalet dobbeltseng, 1878, s, privateje. Sengen er bryllupsgave fra EJB til sin datter Sophie, som blev gift med hofjægermester Emil von Holstein-Rathlou i 1878 og har stået på herregården Rathlousdal ved Odder på Sjælland. ”Dobbeltseng af rigt dekoreret og udskåret egetræ, prydet med kannelerede søjler, skæringer samt volutter. Gavl og hovedgærde indlagt med frugttræ, hvorpå bemalede blomstrende efeuranker, valmuer, bevingede engle samt havfrue og havmand med Amor. … Sofy’s portræt ses hos havfruen og Emil’s portræt ses hos havmanden på sengens gavl” (beskrivelse fra Bruun Rasmussen auktion i 2008).
Viggo von Holstein-Rathlou (1821-1884), godsejer, Sophies svigerfar, 1878, o, s på rammen, privateje. Foto fra udstilling i Odder Museum. Han var under Treårskrigen leder af “Herregårdsskytterne” og blev dekoreret med Ridderkorset. Viggo var onkel til Emil von Holstein-Rathlou, hvis far Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlou døde i !850, da Emil kun var et år gammel. I den situation blev Viggo gift med Emils mor, Julie von Leitner. De administrerede godset Rathlousdal indtil Emil blev voksen og gjorde det så godt, at egnens beboere rejste et mindesmærke over Viggo.
Julie von Leitner (1825-1903), 1878, o, s på rammen, privateje. Foto fra udstilling i Odder Museum. Hun var Sophies svigermor. Julie fik i ægteskabet med Niels Rosenkrantz von Holstein-Rathlau sønnen Emil. Efter sin mands død i 1850, da Emil var kun et år gammel, blev hun gift med Emils onkel Viggo von Holstein-Rathlou.
Sønnen Holger (1861-1900) sammen med en amme, o, privateje. Holger blev en skattet maler. Han havde, ligesom sin mor, ”udelængsel” og foretog flere kunstnerrejser til udlandet. Holger var en formidabel teknikker og havde også arvet sin mors evne til at male hurtigt, ja, endda lynhurtigt. Hans kone, Anna, fortæller til Berlingske Tidende (5. marts 1944), at han på en halv time havde malet udsigten til hendes yndlingsbjerg, Dent de Midi i Svejs: ”Ganske vist slap farverne op før billedet var helt færdigt, men så skubbede han lidt på billedet med penselskaftet, hvilket fremkaldte en ganske ukendt, mærkelig effekt – han havde faktisk, uden at ane det, vist sine evner som den fødte impressionist….. gang på gang er der budt Holger store beløb for dette maleri, men han vilde aldrig skille sig med det”.
Carl Christian Jerichau fra Assens (1848-1884), EJB´s nevø, 6 år, ca. 1854, 7×5, o, privateje. Solgt på dødsbo auktion 29.11.1881. Foto Kvindemuseet. Han var EJB`s nevø og blev senere skipper og reder.
