REFERENCER OG ANDRE PUBLIKATIONER
A. Referencer
1. Dietrichson L., Svundne Tider, 1889, s. 269.
2. Monrad, 1989, s. 83.
3. Andersen H.C., J.A. Jerichau og E. Jerichau i: Folkekalender for Danmark, 3. år. København, 1854, s. 80-91.
4. Dietrichson L., Svunde Tider, 1889, s.270.
5. Bøgh N., Elisabeth Jerichau Baumann: en karakteristik, s. 195-6.
6. Nørgaard Larsen P., i katalog fra udstilling Elisabeth Jerichau Baumann på Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum, 1997-1998, s.17.
7. Andersen H.C., Dagbog.
8. H.V. Kaalund, digt til sølvbryllupet af Jens Adolf Jerichau og Elisabeth Jerichau Baumann.
9. Dietrichson L., Svundne Tider, 1899, s. 269-70.
10. Dietrichson L., Svundne Tider, 1899, s. 271.
11.Vammen T.,Elisabeth Jerichau Baumann, Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
12. Bøgh N., Elisabeth Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s. 197.
13. Bøgh N., Elisabeth Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s. 217.
14. Bøgh N., Elisabet Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s. 202.
15. Hannover E. ”Europæerne” i Kunstens Historie i Danmark, redigeret af Karl Madsen, 1901-1907.
16. Bøgh N., Elisabeth Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s. 272-3.
17. Dietrichson L., Svundne Tider, 1899, s. 195.
18. Bøgh N., Elisabeth Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s. 216.
19. Bøgh N., Elisabeth Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s. 88.
20. Elisabeth Jerichau-Baumann. Brogede rejsebilleder, 1881.
21. Wammen T., Dansk kvindebiografisk leksikon.
22. Weibach P., Dansk biografisk leksikon.
23. Bøgh N., Elisabeth Jerichau-Baumann: en karakteristik, 1886, s.279
24. Anna Dutka. Polsk anmeldelse ved udgivelsen af ”Lisinka” i Polen.
25. Nørgaard Larsen Peter, citat af i “Orientalisten” (SMK) af Annette Rosenvold Hvidt.
B. Andre publikationer
Elisabeth Jerichau Baumann: Ungdomserindringer, København 187
Elisabeth Jerichau Baumann: Til erindring om Harald Jerichau, København 1879.
Elisabeth Jerichau Baumann: Brogede Rejsebilleder, København 1881.
Jette Kjærboe “Du sjæl har i havfruens øjne lagt” En studie over et billede af Elisabeth Jerichau Baumann i: CRAS XXXV 1983, s. 53-63.
Marie-Louise Svane: “Moderkroppen tegner sig. Analyse af nogle af Elisabeth Jerichau-Baumanns tegninger, i Kultur og Klasse, 50, 1985.
Kunstnerslægten Jerichau. Katalog som særtryk af CRAS nr. 48, 1987.
Steen Johansen. Kunstnerslægten Jerichau. ISBN-13: 9788776912260.
Erik Mortensen: Kunstkritikkens og Kunstopfattelsens Historie i Danmark, bind 1 “Nationen til Gavn”. København 1990.
Reina Lewis: Gendering Orientalism. Race, Feminity and Representation. London 1996.
Birgit Pouplier: Lisinka. København 1996.
Birgit Pouplier: Kunst, kamp og kærlighed, 2014.
Birgitte von Folsach: I Halvmånens Skær. Eksempler på skildringer af Den Nære Orient i dansk kunst og litteratur omkring 1800-1875. Katalog fra Davids Samling. København 1996.
Peter Nørgaard Larsen: “Fra nationalromantisk bondeliv til Orientens haremsmystik. Elisabeth Jerichau Bauman i dansk og europæisk 1800-tals kunst”, i udstillingskataloget til Elisabeth Jerichau Baumann, Øregaard Museum og Fyns Kunstmuseum 1997.
Peter Nørgaard Larsen: “A Staged History of Denmark”. Statens Museum for Kunst Journal vol 3 1999 s. 42-69.
Tinne Vammen: “Nærorientalske udflugter”, i Den jyske historiker nr. 79, december 1997.
Anna Rebecca Kledal: “Moder Danmark blandt haremskvinder”, i Kvinder, køn og forskning, Årg 9 nr. 3, 2000, s 39-49.
Elisabeth Oxfeldt: Mellem orientalisme og feminisme. Bindestregskvinden Elisabeth Jerichau-Baumanns konstruktioner af nationaltyper i Brogede Rejsebilleder i SPRING nr. 22, 2004, s. 196-224.
Max Bendixen: Verdensdame.
Anna Rebecca Kedal: Mellem orientalisme, romantik og modernitet. Elisabeth Jerichaus Baumanns rejser til Orienten i 1869-70 og 1874-75. 2013. CUID Institut for Kultur og Identitet. Roskilde Universitet.
Christlische Märtyrerinnen in den Katakomben Rom´s
Der armenischen Bischof Odoarde. Geschenk der Künstlerin.
Das Schwert in der rechten, die alte Reichsfahne “Danebrog” in der linken, ein vogende Kornfeld durchschreit
Johannes Müller, 71×60. Olje. Bildarchiv Foto Marburg.
Italiensk osteri, olie på dug, 122×172, National Museum, Stockholm.
Emil von Holstein-Rathlou, “Herremanden” (1849-1919), 1876, 252×160, jæger med nedlagt rev og et par snepper, privateje.
På tværs hvad det brede publikum mente om hendes “danske billeder”, var “de nationale” fortsat utilfredse: “Vist nok fik hun (EJB ) gennem forholdet til sin mand sit nye fædreland kært; hun gjorde i hvert fald flid for at lægge sine følelser for det for dagen i billeder med patriotisk tendens. Men selv sådanne billeder (“Danmark”, “En såret dansk kriger”) er udanske i følelsesart , i udtryk, i smag”. Emil Hannover, “Europæerne” i Kunstens historie i Danmark, 1901-07, s. 312-313.
Eine polnische Bäuerin zur Zeit der Revolution mit ihren Kindern die zerstörte Heimat verlassend, 1844, malet i Düsseldorf, købt af Eine polnische Bauernfamilie af den Träumern ihres abgebrannten Hauses, 1844, malet i Düsseldorf, lord Lansdowne, London.
Eine Campagnudin mit ihrem auf einem Strohlager ruhenden nackten Kinde in gegenseitiger freundiger Berüssung.
Dänemark als imposant Frauengestalt, die das Schwert in der Rechten, die alte Reichfahne “Dannebrog” in der Linken, ein vogende Kornfeldt durchschreitet, 1848.
Kopf eines junges Mädchen, Rom, Studie, Düsseldorf, købt af Düsseldorf Kunstakademie.
Ein armes Kind, 1850.
Isländisches Mädchen, 1852, Kunsthalle Hamburg, “mit langen auf den Nacken fallenden Troddel”.
Kind mit Papagei, 1851.
Tschibuktschi, 62×50 cm, öl, Reiche Türken hatten ein Diener, der für die Pfeife verantwortlich var.
Der kunsthistorische Begriff Düsseldorfer Malerschue bezeichnet eine Gruppe vonMalern, der vor ae mim 19. Jahrhundert ader Königlisch-Preussischen Kunstakademie in Düsseldof asgebildet worden waren, do gelehrt, von Lehrm der Kustakademie Privatunterrich gennomen oder im nahen Umfeld der Kunstakademie gewirkt hatten (Wikipedia).Doppelbildnis der Gebrüder Grimm, 1855, SMKP, Nationalgalerie, Inv.Nr A 1663Mange erindringer om EJB blev leveret af hendes svigerdatter, sønnen Holgers kon
I St Petersborg malede hun både storfyrstinden Dagmar og hendes søn, den senere Zar Nicolaj II. Maleriet af Dagmar var den værste opgave, da de hele tiden blev afbrudt af prinsessens pligter. Under opholdet i byen fik hun 18 af sine billeder udstillet.
Gdyby Elisabeth Jerichau Baumann posluchala rady Klary Schumann i poswiecila sie malarstwu, jej dorobek i spuscizna pewnie mialaby inna wielkosc i wartosc. …. Zamiast tego wybrala podwojna role artystki i zony artystki, ktoremu urodzila 9 dzieci, stajac sie zabiegalaca o zlecenia dla siebie, dla meza,´a potem dla dzieci, zona i matka. Nie zapisala sie wyrazniej w podrecznikach historii sztyki , bo w glownej mierze tworzyla z pr<eslanek racjonalnych, szykajac funduszy do finansowania domu, ktory przewaznie samodzielnie utrzymywala (Anna Dutka, recenzja do polskiego wydania “Lisinki”).
Fascynujacy portret jednej z najniezwyklejszych kobiet 19 wieku o niespozytej energii, niezaleznej, niepasujacej do realiow czasow w jakich przyszlo jej zyc.
Askepot (Kopciuszek, Aschenputtel)
Rapunzel (Roszpunka, Rapunzel)
Den lille rødhætte (Czerwony Kapturek, Rotk¨ppchen)
Snehvide (Królewna Sniezka, Scnewitch