Forsiden af EJB’s bog ”Brogede rejsebilleder”, 1881.
En ægyptisk fellahkvinde med sit barn i Memphis, 1872, 99×129, o, s, SMK, købt i 2009. “Maleriet af den ægyptiske landarbejder hører til de mest bemærkelsesværdige blandt Jerichau Baumanns orientalske motiver og har nogle af de samme kvaliteter som kendetegner fx det helt fremragende maleri En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh. Nøgenhed under det tynde silkestof, de eksotiske smykker, den rødmende aften himmel og de mørke farver giver en tilsvarende sanselighed, som stadig gør indtryk og bestemt ikke har virket mindre påtrængende i 1870’erne. Elisabeth Jerichau Baumann indtager i det hele taget en særstilling i dansk kunst i årene efter 1850. Med sin polsk-tyske baggrund havde hun en videre horisont end de fleste danske kunstnere, der primært stræbte efter at indkredse det danske særpræg. Hun udviste en åbenhed over for det fremmedartede og eksotiske, som var sjælden i Danmark på den tid, og hendes eneste egentlige sidestykke er H.C. Andersen. Kunstneres rejselyst førte hende til både Tyrkiet, Grækenland og Ægypten (1869-70 og 1874-75) og gav hende et rigt reservoir af orientalske motiver. Jerichau Baumanns orientalske motiver hører til hendes senere produktion, men ikke desto mindre udgør de en stor og på mange måder vigtig del af hendes omfangsrige og facetterede produktion. Og det er ikke for meget at sige, at hun sammen med Niels Simonsen og Martinus Rørby har leveret de absolut væsentligste danske bidrag til 1800-tallets europæiske orientalisme” (Peter Nørgaard Larsen,samlings- og forskningschef SMK).
Pottesælgerske fra Gizeh i Egypten 1876, malet færdigt i Rom, 1878, 91×114, o, s, privateje i Danmark. EJB har selv fremstillet guldrammen med arabisk skrift, som bekendtgør “Allah er god”. Ifølge EJB`s notater er maleriet solgt i 1879 for 3500 kr og et auktionsnotat fra 1883 viser fornyet salg til Bergsøe for 2100 kr. Det blev forsøgt solgt i 1996 på Bruun Rasmussen Auktioner for en million kr, men gik for et ukendt beløb ved eftersalg. Et billede med samme titel blev udstillet i Milano i Esposizione nationale di Belle Arti som “La favorita del Sultano Abdul Aziz”. Sultanen regerede Det Ottomanske Rige fra 1861-1876. Det kan ikke udelukkes, at EJB mødte sultanens egyptiske ”favorit” under sit ophold i Konstaninopel og afbillede hende i hendes hjemstavn i Gizeh. En anden forklaring kunne være at titlen ”Sultanens favorit” skulle lokke endnu flere til udstillingen. Så sandt! Den danske kunstkritiker Peter Nørgaard Larsen betragter billedet som et af hendes absolutte hovedværker: “ Det er båret af en sensualitet og koloristisk dristighed, der er atypisk for periodens danske kunst, men samtidig også mindre præget af den pointerede etnocentrisme og voyeurisme, som præger store dele af den samtidige internationale salonorientalisme. I Pottesælgersken skaber det frembårne skød, nøgenhed under det tynde silkestof, de eksotiske smykker og stoffer sammen med baggrundens mørke rum og ikke mindst det direkte blik en fortættet sanselighed, der stadig formår at gøre indtryk og sikkert ikke har virket mindre effektivt og påtrængende i de mere kropsfornægtende og begærindkapslede 1870ère”.
Egyptisk kvinde med ufærdigt malet barn,1870, 168×119, o.
Ung egypterinde i profil, 1876, 47×40, o, privateje. ”En ung fellahkvinde blev bragt mig af en gammel mand, der fik alle pengene og vist kun gav hende lidet deraf” (fra Brogede rejsebilleder).
Egyptisk pottesælgerske, 80×134, o, s. Solgt til Shafik Gabr Collection (Kairo) i 1998 på Christie’s London for £67,500.
“Fru Jerichau var ikke bange for at vove noget. Hendes maleri viser en smuk egyptisk pottesælger, liggende selvbevist på en stråmåtte, med provokerende arme, hætteklædt, lynende øjne og saftige svulmende røde læber. Toppen af den unge kvindes overkrop er iklædt et florlet sort stof, der fremhæver fornemmelsen af hendes krumme bryster” (fra “Verdensdame” af Max Bendixen).
Egyptisk pottesælgerske, o, privateje.
En egypterinde legende med sit lille barn under en teltdug i ly for solen ved Nilens bred, 98×138 cm, o, privateje.
Egyptisk kvinde med barn i en ørken, olie på lærred, privateje.
Vandbærersker (her som træsnit), Memphis 1875, oliemaleriet, s, 89×114, solgt i 1883 for 360 kr. ”Her var det, at jeg modtog indtrykket til min Vandbærersken ved Nilen. Den ene kvinderne lod et øjeblik det sorte, klare klædebon synke, fordi det var så uhyre hedt; hun troede at være ubæmerket, og hendes legmes skjønhedsfylde aabenbaredes for mig, endmere frembaaren ved det rige nubiske, frynsende bælte-brudesmykke – det eneste, som manden, naar han forskyder sin hustru, er pligt at give hende… Disse slanke kvinder, stolte, som kunde det være dronninger, med den store, tomme krukke liggende skjævt paa hovedet, støttet ved den fintformede, elegante haand …” (fra “Brogede rejsebilleder”). Udkastet til billedet blev tegnet i Egypten men maleriet efter en levende model blev til i Nemi, i nærheden af Rom. Billedet blev ikke antaget til verdensudstillingen i Paris i 1870 og sønnen Harald mente den led af tegnefejl, mens farvestemningen var “særdeles vellykket”. EJB undskyldte sig med, at den italienske model nægtede at stå nøgen på grund af kulden og lod som om hun besvimede (efter Birgit Poupliers “Kunst, kamp og kærlighed”).
En egypterinde med barn (kun i sort/hvid kopi), 1870, o, s.
Egypterinde i hvidt slør, 1870, 25×21, o, s, privateje. Ovalt billede omgivet af rektangulær træramme. Kvindens ansigt i profil udstråler mildhed og livserfaring. Sløret tillader blik til et smykke placeret i den sorte hårpragt.
Ung badende kvinde, Kairo, 15×8, akvarel, udstillet i Davids Samlingen i 1996, privateje. Vandbærersken, kun dækket af langt hår, har lagt sin vandkrukke til side og tager bad.
Egyptisk kriger, Bashi-Bazouk, 84×66, o, s, privateje. Manden er fra den formation af sultanens soldater, som var berygtet for brutalitet.
Sheikens hustru, 1873, 131×109, o, privateje. Udstillet på Charlottenborg 1873. Foto Anders Sune Berg.
Araberinde med vinkande (kun i sort/hvid kopi), 70×52, o, betegnet EJB, privateje.
Mænd fra beduinlejr, blyant, privateje. Foto Kvindemuseet.
Arabisk rytter til hest “El Diablo”, 1879, 98×72, o, s, privateje.
Prinsesse Nazili Hanum (1853-1913), Stambul,1869, 132×170, o, s, ejedes af sultan af Brunei, solgt i oktober 2014 på Sotheby´s i Paris. Nazili er malet ”i sit med blaat atlask betrukne soveværelse, hvor en blaa ampel spredte et mildt lys …ved døren vaagede en sort slavinde, Lalla, vaagede som en hund, paapasselig og tro” (fra “Brogede rejsebilleder”). EJB var den første maler nogensinde, som fik lov at male i et harem! Nazili var datter af Mustafa Fazili Pasha, bror til Ismael, khediv (vicekonge) af Egypten. Pigen var højt uddannet og åben for vestens indflydelse. Som tak fik Nazili et miniaturbillede af prinsesse Alexandra, senere dronning af England. Billedet af Nazili er et af tre malet i haremet. EJB beholdt selv dette billede. Det andet fik prinsesse Alexandra. De to billeder af Nazili blev i London udstillet i New Bond Street Galery i 1871 og vakte stor interesse (Art Journal 1871,165). Det tredje billede fik Nazili.
Angiveligt prinsesse Nazili formentligt malet af EJB i 1874, o, privateje. Nazli er på dette tidspunkt gift med Chalim Pasha. “Hun var ulykkelig, thi hun er uden kærlighed fastkædet til en gammel, gnaven mand, hendes lille barns død, og hun bliver beskyttet og bevogtet som i et guldbur” (fra Maries, Haralds kone, brev, citeret efter B. Pouplier, “Kunst, kamp og kærlighed”).
Odalisk i haremet, 1869, 98×75, o, s, privateje.
Damer fra haremet. En eunuk vogter!
Haremskvinde, litografi.
Zennab fra harem, 1881, litografi.
Zennab fra haremet (kun i sort/hvid kopi), 1881, 56×51, o, s, privateje.
Portræt af rødhåret haremskvinde, Stambul, (kun i sort/hvid kopi), 1872, 65×51, o, s, privateje. Kvinden er tydeligvis ikke fra orienten og er næppe frivilligt i haremmet. EJB skriver gribende om disse smukke haremskvinders skæbne, som udover at være mandens ejendom med bogstavligt ment hånds- og halsret, også var forfulgt af de etablerede koner.
To kvindehoveder, 1870, Konstantinopel, 31×25, blyant, s, privateje. Påskrevet: “tegnet i haremet i Constaninopel hos Mustafa Fazil Pach/1870/ kl. 2 om natten”.
Konstantinopolitanerinden, 58×42, o. Foto Kvindemuseet.
Parti fra kirkegården ved Eyub, 1875, Konstantinopel, 27×21, blyant, udstillet 1996 i Davids Samlingen, privateje. Kirkegården ligger på den eurpæiske side af Bosforusstrædet. Man ser en begravelseceremoni og i det fjerne Det gyldne Horn og Galata broen. EJB syntes at kirkegården “.. har den skjønneste beliggenhed”. Her blev hun engang “standset af en ung tyrk med en slavinde og et aargammelt barn. Han havde lige plantet en .. tuberose paa en grav, og den duftede dejligt. .. jeg forstod, at han sammenlignede den afdøde med tuberosen; saa græd han og kyssede barnet. Jeg sagde ham, at jeg skrev en bog om Tyrkiet, og at jeg ogsaa skulde fortælle om den dejlige kirgegaard Eyub og om ham, og jeg viste ham da flere smaa skitser deraf; saa pegede han paa barnet og sig og sagde: “Ogsaa om os?” Derpaa skrev han et navn paa tyrkisk i min skitsebog, og jeg holder nu ord, idet jeg erindrer ham i disse linjer.”
Zarina, en rig jødisk pige fra Smyrna, 1874, 83×63, o, privateje. EJB skriver i “Brogede rejsebilleder”: ”Jeg har endnu ikke set en yndigere kvinde end denne min lille veninde. At beskrive hende er næppe muligt; men kom og se hendes portræt – det bedaarer alle – jeg er næsten skinsyg paa det; thi det er, som denne unge orientalske piges billede med de tætlukkede, fine læber, de mørke stjerneøjne og med tuberose i det mørke haar, paa hvilket brudesmykket er anbragt, tager luven fra alle mine andre arbejder”.
Zarina, jødisk pige fra Smyrna, litografi fra “Brogede rejsebilleder”.
Merjam, jødisk pige fra Smyrna, litografi af oliemaleri fra 1874 ( fra “Brogede rejsebilleder”).
Jødebruden, 60×46, bly og kul, usigneret, privateje.
Portræt af en orientalsk kvinde (jødinde?), o, privateje.
En ung tyrkinde sender en brevdue til sin udkårne, 52×39, o, betegnet på rammen, privateje. Pigens smukke, brune og intense øjne er et mesterværk. De unge måtte i det stærkt islamprægede Osmaniske rige tage ukonventionelle metoder i brug for at kommunikere. EJB beretter i “Brogede rejsebilleder” om en voldsom undertrykkelse af muslimske kvinder og ønsker rigets undergang.
En tyrkisk pibedreng, ”Tschibuktschi”, 62×50, o, s, privateje, foto Bruun Rasmusen Kunstauktioner. Rige tyrkere havde en speciel tjener ansat til at være ansvarlig for piberedskaberne.
Orientalsk hyrde med sin hund og fåreflok, 34×41, o, betegnet på blændrammen Fru Jerichau, privateje.
Græsk pige i folkedragt stående foran Akropolis, 125×34, o, privateje.
Græsk hyrde med får foran Parthenon,1870, 140×97, o, s. Vist ved “Den danske, svenske og norske kunst” på den Nordiske Industri- og Kunstudstilling i København i 1872. Kejserinde Dagmar købte kopi af billedet. Modellen ved navn Georgios var ret ustyrlig og EJB måtte bruge flere dage og mange penge for at male ham færdigt. Men hun var heldig – i Illustrated London News kunne kun læse, at Georgios, kort tid efter deltog i mord på engelske turister i Marathon. En af hans ofrer var EJB´s bekendt, Mr. Lloyd (26). ”Jeg forundres, at jeg havde mod til at være alene med fyren; havde jeg vidst, hvad jeg senere fik at vide om ham, saa havde jeg i sandhed ikke være saa tryg” (fra “Brogede rejsebilleder”). Han blev hængt for ugerningen!
Hyrde med får foran Parthenon, litografi fra “Brogede rejsebilleder”.
Siddende pige, 1843, 31×22, o, s, privateje.
Mørkhåret kvinde med hvidt slag om hoved og skuldre og turkis kjole, 116×89, o, s, privateje.
Orientalsk ung kvinde, 54×45, o, privateje.
Orientalsk ung kvinde, 62×50, o, privateje.
To orientalske unge piger 42×46, o, s, privateje.
Tyrkisk skønhed med sit barn og nanny (kun i sort/hvid kopi), 1880, 60×61, o, privateje.
