D_14 Kvinderne ved den tomme grav påskemorgen efter Jesus genopstandelse

Kvinderne ved den tomme grav påskemorgen efter Jesus genopstandelse, ca 1872, 230×180, o, altertavle i Blåhøj kirke. Maleriet havde den oprindelige titel “De kvindelige martyrer i Roms katakomber” og befandt sig i 1875 i Lovatti Palads ved Piazza del Popolo i Rom, som EJB fik lov af grevinden at bruge som sin bolig og atelier. Billedet vakte opsigt i Rom og pave Pius IX inviterede EJB til Vatikanet. En forbavset pave spurgte: ”Hvordan kan en med en anden religion (EJB var protestant) skabe et sådant værk? ”Elisabeth svarede: ”Deres Hellighed, jeg er også en kristen!” (Clara Erskine Clement i: Women in the fine arts, 1904). Sønnen Harald syntes om billedet og skrev til sit mor: “Jeg er meget bedrøvet over, at du ikke har sendt (til Verdensudstillingen i Paris) dit Katakombebillede, det ville sikkert have gjort megen effekt” (B. Pouplier: ”Kunst, kamp og kærlighed”). Maleriet blev i første omgang købt af lensgreve Lerche-Lerchenborg. Senere er billede formentlig solgt til den århusianske fabrikant Ludvig Wohlert, som skænkede det til kirken i Blåhøj i 1941 under et andet titel som tak for, at han måtte skjule sig der efter tyskernes besættelse af Danmark. Eller at efterkommere af lensgreven Lerche-Lerchenborg fortsat har originalen og kirken i Blåhøj har en ekstraudgave af maleriet eller en kopi.

Kvinderne ved den tomme grav påskemorgen efter Jesus genopstandelse, ca 1872, 230×180, o, altertavle i Blåhøj kirke. Maleriet havde den oprindelige titel “De kvindelige martyrer i Roms katakomber” og befandt sig i 1875 i Lovatti Palads ved Piazza del Popolo i Rom, som EJB fik lov af grevinden at bruge som sin bolig og atelier. Billedet vakte opsigt i Rom og pave Pius IX inviterede EJB til Vatikanet. En forbavset pave spurgte: ”Hvordan kan en med en anden religion (EJB var protestant) skabe et sådant værk? ”Elisabeth svarede: ”Deres Hellighed, jeg er også en kristen!” (Clara Erskine Clement i: Women in the fine arts, 1904). Sønnen Harald syntes om billedet og skrev til sit mor: “Jeg er meget bedrøvet over, at du ikke har sendt (til Verdensudstillingen i Paris) dit Katakombebillede, det ville sikkert have gjort megen effekt” (B. Pouplier: ”Kunst, kamp og kærlighed”). Maleriet blev i første omgang købt af lensgreve Lerche-Lerchenborg. Senere er billede formentlig solgt til den århusianske fabrikant Ludvig Wohlert, som skænkede det til kirken i Blåhøj i 1941 under et andet titel som tak for, at han måtte skjule sig der efter tyskernes besættelse af Danmark. Eller at efterkommere af lensgreven Lerche-Lerchenborg fortsat har originalen og kirken i Blåhøj har en ekstraudgave af maleriet eller en kopi.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *