I_ – 03 Pottesælgerske fra Gizeh i Egypten

Pottesælgerske fra Gizeh i Egypten 1876, malet færdigt i Rom, 1878, 91×114, o, s, privateje i Danmark. EJB har selv fremstillet guldrammen med arabisk skrift, som bekendtgør “Allah er god”. Ifølge EJB`s notater er maleriet solgt i 1879 for 3500 kr og et auktionsnotat fra 1883 viser fornyet salg til Bergsøe for 2100 kr. Det blev forsøgt solgt i 1996 på Bruun Rasmussen Auktioner for en million kr, men gik for et ukendt beløb ved eftersalg. Et billede med samme titel blev udstillet i Milano i Esposizione nationale di Belle Arti som “La favorita del Sultano Abdul Aziz”. Sultanen regerede Det Ottomanske Rige fra 1861-1876. Det kan ikke udelukkes, at EJB mødte sultanens egyptiske ”favorit” under sit ophold i Konstaninopel og afbillede hende i hendes hjemstavn i Gizeh. En anden forklaring kunne være at titlen ”Sultanens favorit” skulle lokke endnu flere til udstillingen. Så sandt! Den danske kunstkritiker Peter Nørgaard Larsen betragter billedet som et af hendes absolutte hovedværker: “ Det er båret af en sensualitet og koloristisk dristighed, der er atypisk for periodens danske kunst, men samtidig også mindre præget af den pointerede etnocentrisme og voyeurisme, som præger store dele af den samtidige internationale salonorientalisme. I Pottesælgersken skaber det frembårne skød, nøgenhed under det tynde silkestof, de eksotiske smykker og stoffer sammen med baggrundens mørke rum og ikke mindst det direkte blik en fortættet sanselighed, der stadig formår at gøre indtryk og sikkert ikke har virket mindre effektivt og påtrængende i de mere kropsfornægtende og begærindkapslede 1870ère”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *