Vandbærersker (her som træsnit), Memphis 1875, oliemaleriet, s, 89×114, solgt i 1883 for 360 kr. ”Her var det, at jeg modtog indtrykket til min Vandbærersken ved Nilen. Den ene kvinderne lod et øjeblik det sorte, klare klædebon synke, fordi det var så uhyre hedt; hun troede at være ubæmerket, og hendes legmes skjønhedsfylde aabenbaredes for mig, endmere frembaaren ved det rige nubiske, frynsende bælte-brudesmykke – det eneste, som manden, naar han forskyder sin hustru, er pligt at give hende… Disse slanke kvinder, stolte, som kunde det være dronninger, med den store, tomme krukke liggende skjævt paa hovedet, støttet ved den fintformede, elegante haand …” (fra “Brogede rejsebilleder”). Udkastet til billedet blev tegnet i Egypten men maleriet efter en levende model blev til i Nemi, i nærheden af Rom. Billedet blev ikke antaget til verdensudstillingen i Paris i 1870 og sønnen Harald mente den led af tegnefejl, mens farvestemningen var “særdeles vellykket”. EJB undskyldte sig med, at den italienske model nægtede at stå nøgen på grund af kulden og lod som om hun besvimede (efter Birgit Poupliers “Kunst, kamp og kærlighed”).