Ægtefællen Jens Adolf Jerichau (1816-1883), 1846, o, 142×95, SMK, KMS1093. Gave 1876 fra brygger J.C. Jacobsen. “EJB har malet flere portrætter af J.A. Jerichau, men dette, formodentlig malet kort tid efter deres ægteskab i 1846, er det mest ambitiøse. Han er fremstillet siddende i sit værksted/atelier i Rom og til venstre bag ham ses en skitse til en af de skulpturer, der sikrede ham det store nationale og internationale gennembrud: Hercules og Hebe. Portrættet føjer sig til periodens romantiske kunstnerportrætter, og typen kendes bl.a. fra samtidige portrætter af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen, der på mange måder var Jerichaus store forbillede men også den kunstner Jerichau hele tiden blev målt i forhold til og som han prøvede at distancere sig fra. Den kunstneriske skaberkraft udtrykkes både i den dynamiske stilling og ansigtens og blikkets opadvendte retning. Siddende med en lerklump i den ene hånd og en modellerpind i den anden venter kunsteren på den guddommelige inspiration, der skal hjælpe ham til at skabe det næste værk. Portræt er betegnet Hamburg 1846, så det må være malet færdigt under deres korte ophold i Hamburg i efteråret 1846 på vej til Danmark” (Peter Nørgaard Larsen, samlings- og forskningschef, SMK). Der er også kærlighed til J.A. Jerichau, som spejles i billedet.