Madonna med barnet, Rom 1881, 105×80, o, s, privateje. Billedet er indfattet i en træramme, rigt og pragtfuldt udskåret af en italiensk kunstner Valentino Gamba (ikke vist). Solgt i 1883 for 720 kr til ”Blom”.
Italienerinde med barn, 1854-55, 95×95, olie på træ, Københavns Museum. Den primitive vugge leder tanken på den hellige familie. Billedet, af værdi 300 Rdl, har været ejet af den danske filosof Søren Kierkegaard, som vandt maleriet i Kunstforeningen og senere forærede det til Henrik Ferdinand Lund, som tak for hjælp i pengesager.
Skitse med blyant til “Italienerinde med barn”, s, privateje.
Madonna med barnet, 61×50, o, privateje.
Marie Magdalene, 1871, 47×38, o, s, privateje.
En italienerinde beder og en veninde ser til, 1873, 69×59, o, s, privateje.
Bedende italiensk barn med foldede hænder, 33×26, o, på rammen etiket: ”Malet af Jerichau”, privateje.
Italiensk kvinde med rosenkrans, 1840’erne, 74×62, o.
Bedende italiensk kvinde, 7×6, o, monteret på træ, privateje.
Kvinde med bedende gestus, 79×72, o, usigneret, privateje.
Sjællandsk bondepige i kirkedragt (kun i sort/hvid kopi) 1856, 39×29, o, privateje.
Italienerinde smykker et madonnabillede med guirlande, 21×16, pen og brunt blæk over blyant, s, SMK.
To munke i en italiensk klostergård, 19×21, o, signeret med EMJ (M for Maria), privateje.
Kvinderne ved den tomme grav påskemorgen efter Jesus genopstandelse, ca 1872, 230×180, o, altertavle i Blåhøj kirke. Maleriet havde den oprindelige titel “De kvindelige martyrer i Roms katakomber” og befandt sig i 1875 i Lovatti Palads ved Piazza del Popolo i Rom, som EJB fik lov af grevinden at bruge som sin bolig og atelier. Billedet vakte opsigt i Rom og pave Pius IX inviterede EJB til Vatikanet. En forbavset pave spurgte: ”Hvordan kan en med en anden religion (EJB var protestant) skabe et sådant værk? ”Elisabeth svarede: ”Deres Hellighed, jeg er også en kristen!” (Clara Erskine Clement i: Women in the fine arts, 1904). Sønnen Harald syntes om billedet og skrev til sit mor: “Jeg er meget bedrøvet over, at du ikke har sendt (til Verdensudstillingen i Paris) dit Katakombebillede, det ville sikkert have gjort megen effekt” (B. Pouplier: ”Kunst, kamp og kærlighed”). Maleriet blev i første omgang købt af lensgreve Lerche-Lerchenborg. Senere er billede formentlig solgt til den århusianske fabrikant Ludvig Wohlert, som skænkede det til kirken i Blåhøj i 1941 under et andet titel som tak for, at han måtte skjule sig der efter tyskernes besættelse af Danmark. Eller at efterkommere af lensgreven Lerche-Lerchenborg fortsat har originalen og kirken i Blåhøj har en ekstraudgave af maleriet eller en kopi.
Billede med titlen “Christliche Märtyrinnen in den Katakomben Roms”, o.
Kristus velsigner brødet og vinen, 1880, o, altertavle i Hørby kirke.
Armensk biskop Odoardo Hermüz fra kloster St. Lazzaro i nærheden af Venedig, 1874, 76×64, o.
I bogen “Brogede rejsebilleder” noterer EJB: “Biskoppen oversatte Iliaden af Homer til det armenske sprog. Sammen med sin bror, erkebiskop og prior levede han på klosteret i ”Gud i sandhed indviede liv. Begge døde omtrent samtidigt i 1879”. Det tog EJB tre dage at male billedet. Den tredje dag udbrød et så frygteligt uvejr, at biskoppen mente, at man ”kunne ikke lade den arme dame drukne”, og EJB, som tidligere havde overnattet i et harem, fik himlens hjælp til at opfylde sin nye excentriske ønske at: ”finde nattely hos de fromme fædre” i et kloster. Hun sov godt i billedegalleriet ”omgiven af alle helgener og de søde buttede små engle, der stode paa vagt”.
Gentofte kirke (sort/hvid kopi af EJB`s billede), Lokalhistorisk arkiv.
